Tsunami

Et jordskælv, et vulkanudbrud eller et jordskred i havet kan danne en flodbølge af enorme dimensioner. Desuden kan pludselige jord/sne/isskred fra land ned i hav skabe tsunamier. Endelig kan vind og vejr skabe tsunamier.
Bølgen kan oversvømme selv meget fjerne landområder. En sådan bølge kaldes en - tsunami -. Det er japansk og betyder egentligt "havnebølge", hvilket er upræcist. Derfor bruges ordet i betydningen "flodbølge".

En tsunami kommer ikke som tidevand, der stille og roligt stiger over 6 timer, men kommer som en mur af vand på én gang, og den kommer i flere omgange, indtil energien i bølgen er brugt op.

Bølgen bevæger sig på åbent hav med op til 1.000 km i timen på dybt vand. Det er lige så hurtigt, som en flyvemaskine flyver. Når den når lavvandede områder, mindskes farten. Til gengæld vokser bølgehøjden.
I Stillehavet, hvor der forekommer flest tsunami-bølger grundet det store antal jordskælvszoner, er der oprettet en permanent tsunami-varslingstjeneste "Pacific Tsunami Warning Center (PTWC)" i nærheden af Honolulu, Hawaii. Centret samarbejder med 26 lande.

Se videos her http://www.asiantsunamivideos.com/ fra den store tsunamikatastrofe i Det Indiske Ocean i 2004.

Tsunamier kan også dannes efter nedslag af rumobjekter som asteroider og kometer.

Tsunamier efter undersøiske forstyrrelser og tsunamier efter nedslag adskiller sig ved, at et nedslag fra en asteroide eller en komet med indkommende hastigheder på 20-70 km i sekundet indeholder langt større bevægelsesenergi, og dermed bliver virkningerne langt voldsommere.

Heller ikke en tsunami efter et nedslag kommer som tidevand, der stille og roligt stiger over 6 timer, men den kommer som en mur af vand på én gang.

Hvis en stor asteroide eller en komet slår ned midt i et dybt ocean i fx Atlanterhavet eller Stillehavet, har vi at gøre med så ubegribelige kræfter, at havbunden blottes. Det fortrængte vand slynges øjeblikkeligt op som en kæmpebølge omkring "hullet".
"Krateret" udfyldes naturligvis med det samme, men noget af bevægelsesenergien fra det indtrængende himmellegeme forplanter sig til bølgen, som nu begynder sin rejse væk fra nedslagscentret og udad til alle sider afhængig af vanddybden. Ud over dannelsen af tsunamien vil der blive slynget vanddamp op i atmosfæren, som vil spærre for varmeafgivelsen fra Jorden, så der vil blive alt for varmt på Jorden.

Tsunamien flader ud på rejsen, men stiger igen i højde, når den tordner ind over lavvandede områder. Landskaber og byer, der ligger på kyststrækningerne, bliver oversvømmede, ikke langsomt, men i ét nu. Hvis landskaberne ved kysten ligger lavt som i Danmark fx, for ikke at tale om Holland, bliver det meste af landet oversvømmet. Bølgen er lige så farlig, når den tordner tilbage. Den kommer igen og igen, indtil bevægelsesenergien, som er overført fra rumobjektet til bølgen, er opbrugt.

Hvis et stort nedslag sker i hav ud for en kyst, bliver bølgen kilometerhøj. Se dette billede (Bemærk, at New York er indtegnet nede til højre i billedet)

Da dinosaurerne og med dem 75-80% af livet blev udslettet for 65 mio. år siden, mener man, at det skyldtes en asteroide på 10 km i diameter. Nedslaget skete ved kysten på Yucatanhalvøen i Mexico. Man har fundet "vraggods" fra stedet så langt væk som i Florida og i Texas. Nedslaget kaldes Chicxulub-nedslaget.

Links til danske hjemmesider om tsunamier

http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/oceanografiske_emner-2/tsunami_boelger-2.htm
Tycho Brahe Planetariet om den afledte virkning på planeten Jorden af det store undersøiske jordskælv 26/12 2004
http://www.emu.dk/gym/fag/ge/tema/tsunami.html
 

Se denne norske side om kosmiske katastrofer http://www.astro.uio.no/ita/nyheter/katastrofer_0901/katastrofer_0901.html

Litteratur: "Kosmiske katastrofer" af astrofysiker cand.scient. Jan Teuber, Teknisk Forlag

"Tsunamien følger altid sin egen og den hurtigste vej", JP-Kronik 7/1 2005 af mag. lic et dr. scient i fysisk oceanografi Niels Kristian Højerslev

RETUR

Siden sidst opdateret 10-06-2010