Stjernebilleder

Stjernebilledernes navne

Allerede for omtrent 2.000 år siden havde de gamle grækere navngivet 48 forskellige områder af den himmel, de kunne se. De opkaldte mønstre af stjerner, der så ud til at danne billeder, efter deres egne guder og sagnskikkelser. Den dag i dag bruger vi deres navne på stjernebilleder.
Andre landes folkeslag har også navngivet stjerner og stjernebilleder, blandt andet i den gamle babylonske kultur, blandt nomadiske araberstammer og senere af foreningen af de arabiske stammer under islam, så der er mange gode historier om stjernerne og stjernebillederne på himlen.

På den sydlige halvkugle, hvor de gamle grækere jo ikke kunne se alle stjernerne, blev der først sat navne på for et par hundrede år siden. Det skete, da skibene begyndte at kunne sejle længere og længere. Søfolk har altid navigeret efter stjernerne. Navnene på stjernebillederne på den sydlige halvkugle er mest navne på praktiske ting (Kompasset og Pumpen) og dyr (Påfuglen og Tukanen). På den måde er 88 områder på himlen efterhånden blevet navngivet.

At finde rundt på himlen

Det kan godt være svært at se ligheden mellem stjernebilleder og deres navne. Alligevel er de en stor hjælp til at finde rundt på himlen. Stjernekort er et godt hjælpemiddel. Når man har fundet ét stjernebillede, kan man på kortet se, hvor man skal kigge hen for at finde et andet. Man kan købe selvlysende stjernekort, så man kan blive stående ude i mørket og samtidig se på stjernekortet. Man kan også tage en cykellygte med rødt lys med ud, hvis man ikke har et selvlysende kort. Det røde lys ødelægger ikke ens nattesyn. Hvis man tænder en alm. lygte, går der nemlig flere minutter, inden man har et godt nattesyn igen.

Nordpolen

Her på den nordlige halvkugle er vi så heldige at have en stjerne, der ligger præcist mod nord, så vi altid kan finde nord, lige meget om vi er midt ude på havet eller midt inde i landet. Den hedder Nordstjernen. Det er let at finde den.
Først finder man Karlsvognen, som er et meget stort stjernebillede:

De to stjerner, som skal forlænges opad

Den er også nem at finde.
Så forlænger man afstanden mellem bagendens 2 stjerner opad fire-fem gange. Dér er Nordstjernen. Når nord er fundet, ved man, hvor syd, øst og vest er. Nordstjernen hedder også Polaris. Se også illustrationen her.

Cassiopeia

Et andet stjernebillede, der er nemt at finde, er Cassiopeia. Det ligger omme på den anden side af Nordstjernen i nogenlunde samme afstand, som der er mellem Karlsvognen og Nordstjernen. Cassiopeia ligner et dobbelt W eller et M.

Sydpolen

På den sydlige halvkugle er det lidt sværere. Først skal man finde et stjernebillede, der hedder Sydkorset og dernæst et stjernebillede, der hedder Kentauren og så lave nogle tænkte sigtelinjer for at finde Sydpolen.

Cirkumpolare stjerner og stjernebilleder

Der er stjerner, vi her i Danmark altid kan se, både sommer og vinter. Cassiopeia og Store Bjørn, som Karlsvognen er en del af, kan fx altid ses. De kaldes cirkumpolare stjerner. Andre stjerner kan vi kun se en del af året, fx Orion.

Stjernebilledernes størrelser:

Det største stjernebillede hedder Søslangen eller Hydra. Det ligger både på den nordlige og sydlige halvkugle hen over ækvator.
Det næststørste er Jomfruen.
Nr. 3 er Store Bjørn, hvor det, vi i Danmark kalder Karlsvognen, ligger.
Nr. 4 er Hvalen
Nr. 5 er Herkules
Nr. 6 er Floden
Nr. 7 er Pegasus
Nr. 8 er Dragen
Nr. 9 er Kentauren
Nr. 10 er Vandmanden
Nr. 11 er Slangeholderen
Nr. 12 er Løven
Nr. 13 er Bootes, også kaldet Bjørnevogteren
Nr. 14 er Fiskene
Nr. 15 er Skytten
Nr. 16 er Svanen
Nr. 17 er Tyren
Nr. 18 er Giraffen
Nr. 19 er Andromeda
Nr. 20 er Agterskibet