|
Neptun er af næsten samme størrelse som Uranus, blot lidt mindre. Neptun har ringe ligesom de tre andre gasplaneter. Neptun har 13 måner.
Farv Neptun blå |
|
|
Neptun er planet nummer 8 fra Solen og dermed den yderste. Den blev observeret i 1846 af tyskeren Galle og danskeren d'Arrest. Den er på grund af sin farve opkaldt efter den græske havgud. Den smukke blå farve skyldes metan (sumpgas) i atmosfæren, som absorberer rødt lys. Rumsonden Voyager 2 har observeret og fotograferet Neptun i 1989. Her blev set en stor mørk plet, som formentlig skyldtes et uvejrsområde i atmosfæren. Senere observationer fra rumteleskoper har vist, at pletten ikke længere er til stede. Neptuns rotationstid er 16 timer ved overfladen. |
Vindhastighederne på Neptun er Solsystemets højeste: 2.000 km i timen. I Neptuns øverste atmosfære er der 214 minusgrader. Planeten udstråler mere energi, end den modtager fra Solen. Altså må der eksistere en indre varmekilde af ukendt natur. Det tager 165 år for Neptun at komme 1 gang rundt om Solen. På en af Neptuns måner, Triton, foregår der en gejserlignende virksomhed. Samtidig er Triton det koldeste sted i Solsystemet: 235 minusgrader.
|
|
|
Opdateret 05-06-09 |
|