Vedrørende hastighed: 
Det er virkelig høje hastigheder, det drejer sig om.
Til sammenligning: En affyret kugle fra en riffel har en hastighed på ca. 1 km i sekundet.
En meteoroide har en hastighed på mellem 15 og 75 km i sekundet! 

Lyssporet opstår på grund af opvarmningen af den omkringliggende luft, når meteoroiden rammer luftmolekylerne med en hastighed på op til 270.000 km i timen. Man kan sige, at partiklen flår luften fra hinanden.

Både meteoroiden og luften omkring den bliver enormt varme. Så det er ikke underligt, at selv en meteoroide på sandkornsstørrelse laver et lysspor. Gløden bliver så varm, at den faktisk kan ses fra 100 km's afstand.

Kometer eller rester fra kometer har større fart på end asteroider. Helt op til 75 km i sekundet.

Små asteroider eller ituslåede asteroider har en fart på mellem 15 og 30 km i sekundet.

Vedrørende materiale: 

Meteorer fra asteroider kan være lavet af jern, sten eller en blanding af begge:

• Jernmeteoren er den mest bestandige. Den ødelægges ikke så let på sin tur gennem atmosfæren

• Stenmeteoren derimod går meget let i mindre stykker på turen ned og brænder derfor lettere op

Kometmeteorerne er lavet af støv og is:

• Kometrester er de hyppigste årsager til meteorer

• De er meget små. Derfor finder man ikke resterne af dem på Jorden, da de brænder op

Hvad er en meteorsværm eller meteorbyge?

Kometer, som har været en tur forbi Solen, efterlader sig afsmeltede partikler i kølvandet. Disse rester kredser herefter rundt om Solen i en fast bane. Hvis Jorden passerer denne bane, pløjer Jorden sig faktisk ind i resterne, som ved mødet med Jordens atmosfære tilintetgøres med lysspor -stjerneskud- til følge.

Sådanne baner med kometrester er velkendte, og vi ved på hvilke tidspunkter, Jorden passerer dem. Du kan se her, hvornår de kendeste meteorsværme foregår.

Her kan du se fotos af Leoniderne, som de kaldes, fordi stjernebilledet Løven ( på latinsk: Leo) er baggrundskulisse for sværmen. Så det er i den retning, du skal kigge.

Du kan se en animation af Leonidebæltet fra www.allplanets.com. Stjernebilledet "Løven" er også med.

Det kan af nedenstående ses, at atmosfæren hver dag i snit rammes af:

• 10 meteoroider på 10 kg med en diameter på 16 cm

• 100 meteoroider på 1 kg med en diameter på 8 cm

• 1.000 meteoroider på 100 gram med en diameter på 4 cm

• 10.000 meteoroider på 10 gram med en diameter på 1,6 cm

• 100.000 meteoroider på 1 gram med en diameter på 0,8 cm

• 1.000.000 meteoroider på 0,1 gram med en diameter på 0,4 cm

• 10.000.000 meteoroider på 0,01 gram med en diameter på 0,16 cm

• 100.000.000 meteoroider på 0,003 gram med en diameter på 0,08 cm

Resten er så små, at deres lysspor ikke kan ses med det blotte øje.

De allerfleste meteoroider tilintetgøres i den øvre atmosfære. Stort set alle meteoroider op til 10 m. Det er kun 3 %, der overlever turen og ender som en meteorit.

Det kan undre, at man ikke finder flere meteoritter på jorden, men man skal huske, at 2/3 af Jorden er vand, så 2/3 af de, der når igennem, falder ganske enkelt i vandet.
Når det er mørkt, ser man dem normalt heller ikke falde.
En meteorit ude i naturen falder jo godt ind og glimrer ikke ved sit udseende. Tidens tand vil camouflere den.

Et godt sted at lede efter meteoritter er på Antarktis, hvor de ligger synligt på den hvide is.

I Danmark har vi også fundet meteoritter. Se http://www.stenomuseet.dk/informa/pdf/stenomusen15.pdf, side 5, hvor der fortælles om "Århusmeteoritten", som faldt ned tre meter fra en mand.

Her ses et foto af en kvinde, som er blevet ramt. 

Der er også den spændende historie om den store meteorit Agpalilik fra Grønland, som faldt ned i forhistorisk tid, men blev fundet af den danske meteoritforsker Vagn F. Buchwald. Han transporterede den til København i 1963. Den står nu i gården til Geologisk Museum, hvor den kan ses. Scroll ned til side 11. Den vejer 17 ton.

Hvis man finder en meteorit, er man pligtig til at aflevere den til et museum, som så vurderer den. Der er ligefrem lavet en lov, der hedder loven om "danekræ".