METEORER
Denne side er et "bombardement" af farver, hvilket vel nok kan virke lidt voldsomt. Men da meteorer jo er en voldsom foreteelse, passer det ene til det andet. Jeg håber, at læseren bærer over med det. Desuden var det en af mine første hjemmesider, dengang man bare kastede sig ud i det :-) Når der bliver tid, vil jeg gøre den mere overskuelig.
|
Når himmellegemer som asteroider rammer Jordens atmosfære, kaldes det for en meteoroid. Når det passerer gennem atmosfæren, kaldes selve fænomenet et meteor. Hvis det er stort nok og efterfølgende findes på Jorden: En meteorit. |
|
Som regel er det småsten, vi ser brænde op. Men engang imellem er det tonstunge sten, der er så store, at ikke alt når at brænde op. Meteorer bevæger sig med en hastighed på op til ca. 72 km/sek. I 1963 fandt den danske meteorforsker Vagn F. Buchwald et stort stykke af en meteorit fundet i Grønland "Agpalilik" Den vejede 17 ton. Den blev fragtet til København og står nu i gården til Geologisk Museum |
|
Stjerneskud er småpartikler der brænder op i Jordens atmosfære På visse tidspunkter af året optræder stjerneskud særlig hyppigt. Omkring den 10. - 12. august hvert år ses Perseiderne (i Perseus), også kaldet Laurentii tårer. Det skyldes småpartikler på størrelse med sandskorn for det meste fra kometer, der på et tidspunkt har været forbi og efterladt sig spor. Når Jorden så i sin bane trænger igennem disse rester, rammes de af Jordens atmosfære og brænder op. Vi kalder det stjerneskud og efter gammel overtro kan vi ønske, men uden at sige det højt. Så skulle det gå i opfyldelse :-)
Andre meteorbyger Faktisk kan man se stjerneskud hver nat, hvis udsynet er dertil (skyfrit). Jorden bliver "bombarderet" hele tiden af større eller mindre rum-sten. I langt de fleste tilfælde beskytter atmosfæren os, idet den virker som en mur på grund af stenenes høje hastigheder. Læs mere her http://www.tycho.dk/article/view/1433/1/75/ |
|
Jagten på den forsvundne Måske husker du det postyr, der var 9. december 1997 i forbindelse med et meteornedslag i Grønland? Mange mennesker var lidt over kl. 5 om morgenen inden daggry vidne til en enorm lysudvikling, eksplosionsagtige lydbrag og stærke vinde i op til 30 sekunder. En ekspedition ledte i sommeren 1998 ihærdigt efter meteoritten, som den nu kaldes, når meteoren ligger på Jorden. Det lykkedes ikke at finde den. Der er en teori om, at den faktisk har haft så meget fart på, at den er totalt pulveriseret. |
|
Barringer-krateret
|
|
Tunguska
Et kendt og dramatisk nedslag i vor tid er fra 1908 ved
Tunguska i Sibirien; Desværre blev det ikke undersøgt før mange år senere på grund af det uvejsomme terræn. Man har hverken kunnet finde krateret eller resterne af det indtrængende himmellegeme. Man mener, at det måske er eksploderet til støv i 8 km's højde, men det er meget mærkeligt, at man intet som helst har fundet. Danskere har været med til at undersøge en kerne af tørv fra nedslagsområdet for et forhøjet indhold af grundstoffet iridium fra 1908 og årene derefter ud fra den antagelse, at hvis himmellegemet var eksploderet i 8 km's højde, måtte partikler være slynget op i stratosfæren, som så ville have spredt det ud over hele Jorden som drys i løbet af et par år, men der var ikke noget forhøjet tal af iridium. Fra fotos
taget flere år efter ses væltede skove i stort omfang, i et område på størrelse med Sjælland. Det havde været en katastrofe, hvis ildkuglen havde ramt et tæt beboet område. Hvis den var kommet ca. 6 timer senere, kunne Oslo være blevet ramt! Endnu et kendt nedslag i vor tid. Også i Sibirien, Østsibirien. Det skete 12. februar 1947 kl. 10,30. Man fandt 122 kratere foruden en hel del mindre fordybninger. Man har indsamlet over 8.000 stykker af jernmeteoritten, som tilsammen vejer 30 tons. Der ligger stadig stykker spredt rundt om i området. Meteoren, som var ca. 5 meter i diameter, gik i stykker, inden den slog ned. Samme sted lever i øvrigt det meget sjældne og udryddelsestruede dyr, den sibiriske tiger. Den meteor, der styrtede ned over Canada den 18. januar 2000 med to enorme brag, en grim lugt og spruttende lyde, ifølge vidner, er nu beregnet til at have vejet 200 tons, inden den nåede gennem Jordens atmosfære. Den har været på størrelse med en folkevogn, men har vejet dobbelt så meget som en rumfærge. Det første stykke af meteoritten blev fundet på den tilfrosne sø Tagish Lake. Deraf navnet. Der er indsamlet 10-15 kg af den. Resten menes at være pulveriseret. NASA gætter på, at den har ramt atmosfæren med en styrke som 1/5 af Hiroshima-bomben. |
|
Marsmeteoritten
Læs om Mars. |
|
Dinosaurdræberen
Endelig skal Chicxulubkrateret på kanten af Yucatán-halvøen i Mexico omtales. Krateret er 170-180 km langt og 1600 m dybt. Det ligger nu dels under en regnskov, dels under hav. Mange mener, at en komet eller asteroide er styrtet ned her og har lavet så meget ravage på Jorden for 65 millioner år siden, at bl.a. dinosaurerne uddøde. Måske skal vi være glade for det, idet større pattedyr, som bl.a. mennesket tilhører, nu fik en chance for at udvikle sig.
På Tycho Brahe Planetariets
hjemmeside kan læses om |
|
Geologisk Museum skriver HVIS MAN FINDER EN METEORIT
|
|
|
Tilbage | Sidst opdateret den 18-01-09 |
|
