Antallet af Jordens befolkning er nu...

Jorden

Tilbage

Jordklode

Jordopgang


 

 

 

 

Løbende gepard

 

Alle tal er cirka-tal.
Jordens alder er 4½ milliarder år. Jorden roterer om solen på 1 år. Jorden roterer om sig selv på 1 døgn.
70 % af Jordens overflade består af vand. Det første liv opstod for 3,5 milliarder år siden.

 

 

Gaia
Tellus
Vandplaneten
Den tredje planet


 

Dag og nat på Jorden  
Hvor er satelliterne nu?
Det periodiske System
Tidszoner
Ordbøger til mere end 200 sprog
Atlas
   Atlas

Om Jordens befolkning


Link til Nasas børneside med spil om Jorden

Link til god hjemmeside
om Jorden

Se den aktuelle stjernehimmel.
Stjernerne er der, selv når det er lyst. De ses ved en solformørkelse.

Stjernekiggeri her fra Jorden.

Stjernekiggeri er en stor oplevelse.
Det kan dog i starten være svært at finde rundt på stjernehimmelen. Jeg lærte det ved en sommer at ligge på en luftmadras ude i haven med dyne på og en båndoptager med et forklarende * kassettebånd, jeg havde lånt på biblioteket.

Sommeren er ikke den bedste tid at kigge stjerner på, da det kun er mørkt kort tid hver nat. Til gengæld er det mere behageligt end om vinteren.

Stjernebillederne ligner ofte ikke det, de bliver kaldt. Store Bjørn fx, som Karlsvognen er en del af, ligner ikke en bjørn. Den har bl.a. hale. Med lidt god vilje ligner den vel nærmest en hest, og sådan er det næsten hele vejen igennem :-)

En båndoptager er godt, så ens nattesyn ikke bliver spoleret i 5-10 minutter ved at skulle kigge på et stjernekort. Båndet kan i mørke spoles tilbage igen og igen, til man har fundet det, man leder efter.

Ofte ser man satellitterne komme kredsende som lysende prikker. Ja, flyvemaskiner ser man jo også. Myggene mærker man :-), og ens hunde forstår ingenting. De står og halser, men forliger sig til sidst med situationen og lægger sig til at sove i "benenden".

Ind imellem ses stjerneskud. Det er "rum-sten" af forskellig størrelse og indhold, også kaldet meteorer, som rammer Jordens atmosfære. Da de har stor fart på, brænder de op. Det er det, der ses som stjerneskud.

 

Baggrundsbilledet:
Ørnetågen
: En gassøjle af kolde brintmolekyler er rugemaskine for nye stjerner, 6.500 lysår borte i stjernebilledet Slangen - stjernerne ligger inde i gassøjlens "fingre". De stjernedannede gassøjler vokser som drypsten frem fra indersiden af den mørke molekylesky. Som forbjerge står de tilbage, efter at omgivelserne er eroderet væk af ultraviolet stråling - en proces der kaldes lysfordampning. Den største af søjlerne er 4 lysår høj.

Tekst fra http://www.dr.dk/tv/tv-fakta/videnom/109hubble/hubble2.htm

Enkelte gange er de så store, at ikke alt når at brænde op. Så falder resterne ned på Jorden. Så kan man være heldig at finde dem. De kaldes da meteoritter.

I 1997 sås kometen Hale-Bopp. Et betagende syn!

Mælkevejen, som vi er en del af, ses som et fortættet lysende bånd af stjerner. Der er så mange stjerner i galaksen Mælkevejen, at hvert menneske på Jorden kunne "få" mindst 20 stjerner. Med det blotte øje ses dog "kun" 5. - 6.000 på en god dag (nat).

Til astronomi- og filosofi-interesserede kan jeg anbefale en lille bog, som hedder: "Gud og videnskaben" af franskmændene Gricha og Igor Bogdanov og Jean Guitton. Det er to astrofysikere og en religionsfilosof, der bl.a. diskuterer "begyndelsen". Selv om det er en lille og tynd bog, tager den tid at læse. Jean Guitton siger et sted:

"Hvorfor er der noget,
og ikke intet ?"

Det kan jo nok give én noget at spekulere over!

Mælkevejen.

* Kassettebånd:
Stjernehimlen Forår - sommer
Stjernehimlen Efterår - vinter
Hans Jørgen Fogh Olsen
Gyldendal
52.7

Siden blev sidst opdateret den 19-08-08