Astronomi i dagligdagen

Fyens Stiftstidende 7. maj 2005 af Karsten Bomholt, Odense.
Artiklens forfatter, som er optiker og formand for Amatørastronomisk Selskab Fyn, har givet sin venlige tilladelse til at bringe artiklen her.

Vores daglige sprog er nok mere præget af astronomiske begreber, end vi umiddelbart forestiller os. Kronikøren giver en række eksempler, som de fleste vil nikke genkendende til.

At Danmark tidligere har været en stor søfartsnation, har sat sine tydelige præg, når vi til daglig udtrykker os i billedsprog. Mange maritime udtryk har fundet vej til sproget, uden at vi tænker nærmere over oprindelsen. Når heldet tilsmiler os, har vi medvind, og når det modsatte er tilfældet, kommer vi i modvind. Under en diskussion kan bølgerne gå højt, og man kommer ofte på kollisionskurs med sin modpart i diskussionen. Hvis man ikke sætter alle sejl til, kommer man i farligt farvand og risikerer, at ens ideer strander eller lider skibbrud. Det gælder derfor om at tage bestik af situationen, så man kan ride stormen af og komme sikkert i havn.
Også astronomiske forestillinger og udtryk har fundet vej til sproget, og ligesom ved de maritime udtryk tænker man næppe på Verdensrummet, når man hører eller anvender bestemte vendinger. Det skyldes formodentlig, at den oprindelige betydning af ordet eller udtrykket er ukendt for de fleste, så forbindelsen til stjernerne i tidens løb er gået tabt.
Når vi siger, at noget kulminerer, er det et udtryk taget direkte fra astronomien, idet et himmellegeme siges at kulminere, når det under sin daglige bevægelse fra opgang til nedgang passerer meridianen og står højest på himlen mod syd.
Meridianen er den storcirkel, der går gennem himlens poler og iagttagelsesstedets Zenith, hvor Zenith er det punkt på himmelkuglen, der er lodret over hovedet. Meridianen skærer horisonten direkte mod syd og nord, og ordet stammer oprindelig fra den latinske betegnelse for middag, meridies.
På samme måde vil man i sin bedste alder være på livets middagshøjde, hvilket henviser til Solens højeste stilling på himlen, eller man er på sit livs zenith. Når man så bliver ældre, nærmer man sig livets aften, medens man i den modsatte ende af livet er i livets morgenrøde, igen et billede hentet fra Solens daglige bevægelse og højde på himlen.
Når man begynder at forstå et indviklet problem, dæmrer det for én, og man ser lyset bryde frem. Inden forståelsen helt er på plads, bevæger man sig i tusmørke, og såfremt forståelsen helt udebliver, kan man tale om åndelig formørkelse, et udtryk hentet fra de astronomiske forhold, når Solen eller Månen bliver afskåret fra at oplyse Jorden.
Når vi taler om en sags kardinalpunkt, kardinalbegreb eller kardinalspørgsmål, mener vi dens hovedpunkter. Ordet er afledt fra det latinske ord cardo, dørtap, som det punkt hvorom noget drejer sig.
Kardinaler er næst efter paven de højeste og vigtigste romersk-katolske gejstlige, men kardinalpunktets oprindelige betydning er et af himlens fire hovedpunkter: nord, syd, øst og vest.
Ordet pol er også et astronomisk udtryk, stammende fra græsk og betyder ligesom det latinske cardo et omdrejningspunkt, det punkt hvorom himmelhvælvingen synes at dreje sig. I dagligsproget har pol mange anvendelser, hvor forestillingen om noget astronomisk er ganske fjern.
Polarområdet kender vi alle, og Nordstjernen går under betegnelsen Polaris. Jordens nordligste og sydligste områder kendes også som henholdsvis Arktis og Antarktis.
Også dette ord har sin oprindelse fra astronomien, idet nordhimlens mest fremtrædende stjernebillede er Store Bjørn, hvoraf vi her i Danmark bedst kender en mindre del, nemlig Karlsvognen.
De fleste stjernebilleder på nordhimlen har deres navne fra den græske mytologi, og Store Bjørn befinder sig højt mod nord, hvor den foretager sit daglige og årlige kredsløb omkring Nordstjernen. Grækerne kaldte den Arktos.

Midt mellem polerne findes de varme lande, Troperne, omkring Ækvator. Troperne er egentlig den astronomiske betegnelse for
vendekredsene, dvs. det punkt hvor Solen opnår sin højeste og laveste stilling på himlen ved sommer- og vintersolhverv, medens æ'quare betyder at gøre dag og nat lige lange. Her befinder Solen sig ved forårs- og efterårs- jævndøgn.

Hvis man ikke ved, hvor Polarområdet eller Troperne ligger, eller ikke kan finde Karls-vognen, kan man slå op i et atlas. Denne betegnelse anvendtes første gang af Mercator i 1595 om en samling land- og himmelkort, hvis titelblad afbildede titanen Atlas, der som straf for sine handlinger måtte bære himmelhvælvingen på skuldrene.
Konstellation sætter de fleste formodentlig i forbindelse med det politiske liv, hvor de forskellige partier kan indgå konstellationer. Stella betyder stjerne, og en konstellation er i virkeligheden en betegnelse for to himmellegemers indbyrdes stilling på et givet tids- punkt.
Det kan også betyde et helt stjernebillede, altså en gruppe stjerner, som har et indbyrdes tilhørsforhold. En filmstjerne eller en trestjernet cognac behøver vist ikke nærmere forklaring, ligesom mit livs sol eller stjernen i mit liv som kælenavn for et menneske, man holder af, også kan stå alene.
Hvis man slår hovedet, kan man se sol, måne og stjerner, og man bliver måske i dårligt humør eller dårligt lune. Den romerske månegudinde hedder Luna, og man er altså under dårlig indflydelse fra Månen, en forestilling som stammer tilbage fra de gamle astrologiske ideer. Man kan naturligvis også være i godt lune eller måske endda være lunefuld og ligesom Månen vise mange forskellige ansigter.
Fra Månen stammer også det velkendte udtryk i ny og næ, noget der sker af og til. Den oprindelige betydning er henholdsvis om nymånen og om den aftagende fase, dvs. tiden mellem fuldmåne og nymåne.
Selve ordet måned er afledt af måne som den tid, det omtrent tager for Månen at gen- nemføre sin cyklus fra nymåne til næste nymåne.
Ugedagene søndag og mandag er henholdsvis Solens og Månens dag. Vi kender det bedst fra engelsk: Sunday og Monday, og Hundedagene er det tidsrum midt på sommeren, da Solen står i nærheden af stjernebillederne Store og Lille Hund.
Solen, på græsk Helios, har givet navn til luftarten helium. Vi genkender også navnet i heliotropen, en plante der vender sig mod lyset.
Mennesker, som spreder glæde omkring sig, kan være solskinsmennesker, der tænder stjerner i alles øjne, og en glad mand med rundt ansigt har et fuldmåneansigt, medens han får tiltagende måne efterhånden som han mister håret.
En munter og spøgefuld mand er jovial. Det betyder egentlig født under Jupiter, altså et astrologisk billede, idet overguden Jupiter blev anset for at have et ligevægtigt og fornøjet sind.
Sygdommen influenza har ligeledes sin oprindelse fra astrologiske forestillinger. Ordet betyder egentlig indflydelse, idet stjernetyderne troede, at sygdommen skyldtes, at den syge var udsat for dårlig påvirkning fra stjernerne.
Fra astrologien har vi den velkendte vending, der siger, at en ulykkelig person er født under en uheldig stjerne, og "visse tegn tyder på" stammer også direkte fra de gamle astrologers horoskoplægning, hvor de enkelte stjernetegn og planeternes stilling inden for disse havde hver sin særlige betydning.
Efter alle solemærker at dømme kan der findes talrige andre dagligdags udtryk, men inden denne kronik antager astronomiske dimensioner, må jeg hellere standse her. Læseren skulle nødigt miste jordforbindelsen og falde i et sort hul.

 besøg siden år 2000 på http://kitts.homepage.dk 

Tilbage Opdateret 30-08-07     Valid HTML 4.01!