 |
Asteroiderne ligger i et bælte mellem Mars og Jupiter. De kaldes også småplaneter eller planetoider. Måske er de stumper fra Solsystemets dannelse, som aldrig blev samlet til en planet, som de 8 andre. Der er mange. Indtil videre har man talt ca. 250.000 og nye bliver opdaget hver måned. De er i alle størrelser: Fra nogle få meter til kilometerstore sten
Den største hedder Ceres og er ca. 950 km på tværs. Ceres er i august 2006 blevet defineret som en dværgplanet. Ved samme lejlighed blev Pluto og Eris defineret som dværgplaneter.
|
Tegningen er ikke størrelsesmæssigt korrekt.
Asteroiderne er slet ikke så store. De kan ikke ses med det blotte øje, bort set fra en enkelt: Vesta.
| De fleste asteroider er 3-4 år om et solomløb.
Nogle af dem drejer meget hurtigt rundt om sig selv på kun et par timer. Andre kan være op til 35 timer om det. Engang imellem sker det, at de støder sammen og går i mindre stykker. Så kan stykkerne blive sendt ud af banen og fx bevæge sig mod Solen, som jo har en stor tiltrækningskraft. Der kan da ske det, at de passerer Jordens bane. Det sker nogen gange.
|
Der findes andre asteroider
I Jupiters bane ligger der en gruppe asteroider både foran og bagved planeten. De kaldes de trojanske asteroider; eller slet og ret Trojanerne. Der er andre grupper. Der findes 2 grupper, der passerer Jordens bane. De kaldes Apollogruppen Desuden dukker der nogle gange en "ensom vandrer" op. Prøv fx at læse nedenstående uddrag af en artikel af Jens J. Kjærsgaard i Planetariets blad Aktuel Astronomi nr. 3, 2000 |
|
Ekstra måne Videnskabsfolk kunne i 1997 fortælle, at Jorden har en ekstra måne, meget mindre end den, vi kender: Asteroiden "3753" - fem km i diameter - der blev opdaget i 1986, følger os næsten som en lille fræk hund på luftetur i lang snor.
Banen er hesteskoformet. Først flyver "3753" den ene vej og så den anden vej efter sløjfer ved endestationerne. Rejsen varer 385 år. For at gøre sagen endnu mere indviklet tager "3753" vældige herresving ud fra hesteskobanen - som et møl, der kredser om et stearinlys. Den kommer helt ind til Venus og somme tider er den få millioner kilometer fra Jorden. Læs mere her og se billeder. Teksten er på engelsk og fra |
|
|
|
|
Opdateret |
|
.
